Håndværk

IN SITU-PROCEDURE:

Det specielle ved denne forarbejdningsmetode er, at hampeslyngerne først blandes med vand og bindemiddel på byggepladsen (in-situ = på stedet). Den resulterende blanding transporteres derefter direkte til det nærliggende anlægssted. For at lette dette anvendes transportbånd også oftere som transportmiddel, selv om de ikke altid kan give den nødvendige fleksibilitet på grund af den konstante ændring af opstillingsstedet.

Denne hampekalkblanding fyldes og komprimeres derefter i hånden i lag, f.eks. i vægge, bassiner og tage. For at sikre en ensartet komprimering bør lagene ikke være højere end 15 cm. (Hvis der er særlige konstruktionskrav, kan der dog også afviges fra denne specifikation).

Til komprimering anvendes hampekalkstampere i hånden; der skal lægges særlig vægt på hjørner og detaljerede formationer, da der ellers er stor risiko for manglende dele, og den efterfølgende stampning er meget tidskrævende. Ved in-situ-metoden forarbejder et team på tre til fire personer mellem 0,5 og 1 m³ hampekalk i timen, hvilket også afhænger af opbygningssituationen (væggeometri, veje til blanderen, forskalling osv.).

Forskallingen, som skal placeres på forhånd, kan normalt fjernes efter en time efter komprimering, når der er nået en højde på højst 1 m. Tiden kan også variere afhængigt af konstruktionen, men styrken skal være høj nok til at flytte forskallingen efter en dag.

In-situ er defineret ved en lav brug af udstyr og en høj brug af personale. Derfor er denne metode velegnet, når der kun skal forarbejdes en lille mængde hampekalk.

Typiske anvendelsesområder for in-situ-projekter er:

• DIY byggepladser
• Workshops
• mindre byggeprojekter
• Hæftning eller forlængelser

Ifølge arkitekt Roger Dauer fra Berlin er tørretiden ved manuel påføring mindst en måned.

SPRØJTEMETODE:

Sprøjtebehandlingsmetoden er kendetegnet ved, at der kun anvendes lidt personale og i højere grad maskiner. Ligesom med in-situ-blandingen tilberedes blandingen på stedet i en hampekalkblander. Her er det nødvendigt at afstemme blanderens kapacitet med sprøjten og luftkompressoren. Den nødvendige kapacitet kan findes i sprøjtemaskinens manual.

Den bærende konstruktion er en træramme, der overfører belastningerne til bygningsbunden. Hampekalk er derfor også særlig velegnet til renovering af gamle bindingsværkshuse. De positive struktur-fysiske egenskaber bør fremhæves på dette punkt.

Som ved in-situ-metoden skal der også laves en forskalling på forhånd. På den ene side kan det monteres ved hjælp af forskallingselementer eller brædder. På den anden side er det også muligt at lave en tabt forskalling med hampekalksten, hvorved den ene side af væggen allerede er færdiggjort af murstenene og kan pudses eller på anden måde beklædes direkte. Generelt er det meget vigtigt, at forskallingen er skruet fast til trækonstruktionen, før du begynder at sprøjte. Om forskallingen monteres på indersiden eller ydersiden af væggen afhænger dog af flere faktorer.

Sprøjteanlægget har en kapacitet på ca. 6 m³ hampekalk i timen, hvilket er ti gange større end produktionen fra in situ-processen. Samspillet mellem holdet, som kan reduceres til tre personer, og udstyret er afgørende for en vellykket gennemførelse af sprøjteteknikken.

Det er især nødvendigt til store og professionelle applikationer, hvor hastighed og omkostningseffektivitet er relevante.

Manuel stampning er ikke længere nødvendig med denne teknik, da trykket fra materialepåføringen straks komprimerer hampekalkblandingen. Der skal tilsættes meget mindre vand, hvilket også forkorter tørretiden. Ifølge den berlinske arkitekt Roger Dauer tager det kun mindst ti dage med maskinel anvendelse.

opad